Om køreskolen JAPI Trafikskole

Jeg hedder Jan og har været kørelærer siden 2011. Jeg er aktiv i mange sammenhænge og er blandt andet formand i Amager Kørelærerforening. Jeg er en ivrig cykel-entusiast og kasserer i en af danmarks største cykleklubber "eCykle Klub Danmark". Derudover er jeg uddannet civilingeniør, ph.d., og har opgaver som konsulent i JAPI Consult. Jeg er også musiker og spiller med mit band, CLARK og de KENT'e, mange lørdage til firma- og privatfester over hele landet.

køreskole ved ørestad på amagerJeg kan lide at undervise, og har altid kørt meget bil, - både som musiker på landevejene og i studie-årene som taxi-chauffør i Storkøbenhavn og omegn, - så kørelærer-jobbet og de mange timer bag rattet i skolevognen falder mig meget naturligt. Men også undervisningen i teorilokalet sætter jeg stor pris på. Den direkte og umiddelbare ping-pong mellem elever og lærer finder jeg meget inspirerende, og med ukuelig indlevelse forsøger jeg at rive eleverne med ind i det til tider lidt svært tilgængelige stof :-)

Elevens første praktiske erfaring med at køre bil har også en særlig plads i mit hjerte. Undervisningen på manøvrebanen (kravlegård) er altid meget fornøjelig.

I det hele taget er en stor gevinst ved jobbet som kørelærer det at møde de mange positive elever, som ivrigt ser frem til at få kørekort, om det er førstegangs-erhvervelse, rutinetimer eller generhvervelse / kontrollerende køreprøve. Kørelærer jobbet passer rigtig fint ind i alle mine andre forskellige aktiviteter, og gør at jeg kan være fleksibel i forhold til planlægning af kørelektioner med mine elever.

De fleste vil nok give mig ret i, at der er plads til forbedringer i vores adfærd på vejene. Mit lille bidrag til at gøre vejene til et sikrere og rarere sted at færdes er, som en ansvarsbevist kørelærer, at gøre min bedste for at mine elever bliver gode og hensynsfulde billister.

Jeg glæder mig til også at hjælpe dig igennem din køreuddannelse :-) Vel mødt.

Venlige hilsener
Jan Langkjær Hansen


Naturligvis medlem af Dansk Kørelærer-Union

Dansk Kørelærer-Union er hovedorganisationen for Danmarks kørelærere. Her er jeg medlem, hvilket sikrer dig at min undervisning er solidt forankret i de til enhver tid gældende love og regler om køreundervisning, - en garanti og tryghed for dig for en seriøs gennemførelse af din køreuddannelse.



KONTAKT

For yderligere info kontakt:

Kørelærer
Jan Langkjær Hansen
Tlf: 29 900 400
jan@japi-trafikskole.dk


ANBEFALINGER


Tidligere elever skriver:
Hej Jan
Hvad kan jeg skrive, som ikke allerede er skrevet her? Ikke meget. Jeg kan fuldt ud tilslutte mig alle de rosende ord. Du er en super god lærer. Teoritimerne var underholdende og informative. Med dit store...

Se flere anbefalinger her ...